Personer, som har foretaget begrænset kriminalitet, og er indstillede på at modtage behandling eller allerede er i behandling, dømmes typisk til ambulant behandling.

Det indebærer, at de opholder sig udenfor hospitalet, men møder ambulant og modtager relevant medicinsk, psykoterapeutisk og social behandling

Behandlingsdom


Personer, som har foretaget mere alvorlig kriminalitet og/eller personer, som er helt uden sygdomserkendelse, skal typisk indlede en behandling med en indlæggelse og idømmes en dom til behandling.

Anbringelsesdom


Personer, som har foretaget alvorlig kriminalitet, som ifald de ikke var syge ville indebære en længerevarende frihedsstraf, idømmes dom til anbringelse på hospital for sindslidende, hvilket betyder, at de skal opholde sig på hospital en årrække, som er tidsubestemt.               

I denne periode har overlægen mulighed for at give dem udgang alene i op til 3 timer daglig og udgang med personale. Ifald man ønsker personen skal have udgang herudover, fra en times ekstra udgang til en evt overnatning udenfor hospitalet med eller uden personale, skal man søge tilladelse hos Statsadvokaten.

Juridisk uddybning


Psykisk afvigende lovovertrædere kan efter straffelovens §§ 68 og 69 idømmes psykiatriske særforanstaltninger.

Det gælder, hvis den pågældendes tilstand er omfattet af enten straffelovens § 16 (sindssyge mv.),straffelovens § 69 (andre psykisk afvigende) eller straffelovens § 73 (personer, som udvikler en psykisk abnormtilstand efter gerningstidspunktet, men før dommen).

Ved idømmelse af psykiatriske foranstaltninger efter straffelovens §68, jf.§ 16, der medfører anbringelse eller mulighed for anbringelse i institution, herunder psykiatrisk afdeling, fastsættes en længstetid på 5 år for foranstaltningen.

Er der tale om særlig personfarlig kriminalitet fastsættes normalt ingen længstetid, men anklagemyndigheden/retten fører løbende krontrol med varigheden.

For domfældte omfattet af personkredsen i § 69 fastsættes en længstetid for selve opholdet i institutionen/afdelingen, der i almindelighed ikke kan overstige 1 år.

Indebærer en foranstaltning ikke anbringelse eller mulighed herfor, fastsættes normalt en længstetid på tre år. Fastsatte længstetider udelukker ikke, at der efter straffelovens § 72 træffes beslutning om ændring eller ophævelse af foranstaltningen.

De nærmere retningslinier for, hvorledes foranstaltningerne skal varetages, fremgår af Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2007 (Rigsadvokaten, 2010).

De psykiatriske særforanstaltninger kan inddeles i 3 hovedgrupper:

a. dom til anbringelse
b. dom til behandling
c. dom til ambulant behandling.

a. Dom til anbringelse indebærer, at patienten overflyttes til psykiatrisk afdeling og ikke kan udskrives, før retten giver tilladelse hertil i form af en foranstaltningsændring.

b. Dom til behandling indebærer, at patienten som udgangspunkt indledningsvis behandles under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Overlægen kan beslutte at udskrive patienten til fortsat ambulant behandling. Patienten vil i givet fald kunne genindlægges. Foranstaltningen suppleres ofte med tilsyn af Kriminalforsorgen. Ophør af foranstaltningen kan kun ske ved rettens kendelse, jf. straffelovens § 72.

c. Ved dom til ambulant behandling er patienten forpligtet til at møde til behandling i et omfang, der bestemmes af den pågældende afdelings overlæge. I langt hovedparten af disse tilfælde sørges der også for tilsyn af Kriminalforsorgen, ligesom det af dommen kan fremgå, at overlægen sammen med Kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om (gen)indlæggelse. 

2. Strafafsonere overført af helbredsmæssige grunde
a. Hvis en indsat bliver syg under afsoning, det være sig psykisk eller somatisk, kan han/hun overflyttes til den relevante afdeling. En sådan indlæggelse er en lægelig beslutning, der ikke kræver en retslig afgørelse, og som finder sted på ganske samme måde som alle andre indlæggelser.

b. Er der behov for længerevarende psykiatrisk behandling, kan Justitsministeren (det vil i denne sammenhæng sige Kriminalforsorgen), sammen med den psykiatriske afdeling, der skal modtage patienten, bestemme, at en domfældt skal overføres til psykiatrisk afdeling, jf. straf-fuldbyrdelsesloven § 78, enten midlertidigt eller for resten af afsoningstiden.

3. Vilkår om psykiatrisk behandling
En person kan, i henhold til straffelovens § 57, som led i en betinget dom, en prøveløsladelse, et tiltalefrafald eller en benådning, undergives vilkår om psykiatrisk behandling om fornødent på hospital eller ophold på institution.