I Retspsykiatrisk Afdeling udreder og/eller behandler vi patienter, der udover at have en psykisk lidelse er sigtet eller dømt for noget strafbart.

Afdelingen består af fire sengeafsnit, 1, 2, 3 og 4 samt en klinik. Det ene sengeafsnit (sengeafsnit 3) er for grønlandske patienter.

Patienter fra hele landet på Retspsykiatrisk Afdeling

Retspsykiatrisk Afdeling, AUH Psykiatrien er sammen med Retspsykiatrisk Afdeling i Viborg en regionsdækkende specialafdeling.

Retspsykiatrisk Afdeling har landsdelsfunktion vedrørende mentalobservation. Det betyder, at vi modtager patienter fra forskellige politikredse.

Retspsykiatrisk Afdeling er en del af et landsdækkende netværk, som behandler sædelighedskriminelle.