Angstlidelser er psykiske sygdomme, hvor din angst er dominerende, og hvor du ikke samtidig har andre alvorlige psykiske sygdomme. Der findes mange typer af angstlidelser. 

Måske har du socialfobi og oplever svær nervøsitet og angst, hvis du skal være sammen med andre.

Måske er du en af dem, der kun oplever angst i særlige situationer – for eksempel når du skal til eksamen eller tale foran en gruppe.

Nogle oplever panikangst. Det betyder, at angsten kommer helt uventet og i anfald.

Andre igen lider af agorafobi. Det betyder, at de for eksempel kan være bange for at

  • gå hjemmefra alene
  • tage bussen
  • tage toget
  • være i store forsamlinger af mennesker
  • være alene hjemme

Atter andre lider af en form for generaliseret angst med konstant nervøsitet og bekymring. 

Læs mere om angst og social fobi hos voksne (18+)