Teamet for transkulturel psykiatri behandler patienter, der kræver en specialindsats, fordi sygdommen kompliceres af patientens eller familiens kulturelle baggrund.

Vores tilbud omfatter både behandling af dig som patient,og en konsulentfunktion til din læge eller andre, der ellers behandler dig i det daglige.

Måske er din sygdom kompliceret fordi:

  • Der ikke har været effekt af tidligere behandling.
  • Din eller din families kultur betyder noget for behandlingen.
  • Der er brug for kontakt til mange forskellige sociale, sundhedsmæssige og retslige instanser.
  • Du har flere sygdomme samtidig – måske angst, PTSD, misbrug, depression, psykose eller kroniske smertetilstande.
  • Du har ud over en psykisk sygdom en eller flere fysiske sygdomme som for eksempel sukkersyge, epilepsi, hjertesygdomme eller er i dialyse.
  • Du har et kompliceret misbrug.

Du skal være bo i Jylland eller på Fyn for at få behandling hos os.

Det tværfaglige behandlingstilbud

Vi tilpasser behandlingen individuelt til dig. Vi foretager en psykiatrisk vurdering af

  • dine symptomer
  • hvordan du klarer hverdagen og dit liv
  • fysiske klager
  • sociale forhold

Du bliver hjulpet af et tværfagligt team med læge, psykolog, sygeplejerske, fysioterapeut og socialrådgiver.

Du bliver tilbudt en meget grundig udredning – altså omfattende undersøgelser af, hvad du fejler, hvorfor du blev syg og hvordan du kan behandles. 

Behandlingen varer typisk fire til seks måneder

En behandling hos os varer typisk fire til seks måneder, hvor du kommer hos os en, to eller tre gange om ugen.

Du kan komme igen, hvis du får brug for det.

Når behandlingen er slut, skriver vi et brev, hvor vi fortæller om forløbet og resultatet. Vi skriver også, hvordan vi bedst synes, du kan hjælpes fremover.

Læs mere om

Kontakt 



Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri
Sønder Allé 33
8000 Aarhus C

Mail: ps.auh.risskov.kptp@rm.dk
Tlf.: 78 47 24 50

Telefontid: 
man-fre:  kl. 8.00 - 15.00


Ledelse


Ledende psykolog

Annemarie G. Gottlieb
Tlf.: 78 47 24 52


Ledende sygeplejerske

Bo Stævne Jensen
Tlf: 78 47 23 13


Lægesekretær
Lise Høy
Tlf. 78 47 24 50