Teamet behandler militært personale med tjenesterelaterede belastninger, primært efter udsendelse.

Vi behandler soldater og andet militært personale med svær PTSD. Vi behandler også andre psykiske lidelser, du kan have samtidig med syndromet. Det vil ofte være symptomer på depression og angst, som kan opstå efter en katastrofeoplevelse.

Hvis du har posttraumatisk stresssyndrom, kan dine symptomer være:

  • mareridt
  • søvnproblemer
  • besvær med at huske
  • svært ved koncentration
  • social isolation
  • irritabilitet
  • mistillid til andre
  • fysisk anspændthed
  • psykisk anspændthed
  • angst
  • tristhed

Du skal bo i Region Midtjylland eller Region Nordjylland for at komme i behandling hos os.
 

Det tværfaglige behandlingstilbud

Vi tilpasser behandlingen individuelt til dig. Vi foretager en psykiatrisk vurdering af dine symptomer

  • hvordan du klarer hverdagen og dit liv
  • fysiske klager
  • sociale forhold

Du bliver hjulpet af et tværfagligt team med læge, psykolog, sygeplejerske, fysioterapeut og socialrådgiver.

Nogle gange inddrager vi dine pårørende. Men kun, hvis du siger ja til det.

Behandlingen varer typisk fire til seks måneder

En behandling hos os varer typisk fire til seks måneder, hvor du kommer hos os en, to eller tre gange om ugen.

Du kan komme igen, hvis du får brug for det.

Når behandlingen er slut, skriver vi et brev, hvor vi fortæller om forløbet og resultatet. Vi skriver også, hvordan vi bedst synes, du kan hjælpes fremover.

Kontakt 



Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri
Sønder Allé 33
8000 Aarhus C

Mail: ps.auh.risskov.kptp@rm.dk
Tlf.: 78 47 24 50

Telefontid: 
man-fre:  kl. 8.00 - 15.00


Ledelse


Ledende psykolog

Annemarie G. Gottlieb
Tlf.: 78 47 24 52


Ledende sygeplejerske

Bo Stævne Jensen
Tlf: 78 47 23 13


Lægesekretær
Lise Høy
Tlf. 78 47 24 50